Løbsinformation:

Forud for løbet, vil deltagerne modtage en mail med praktisk information. Her vil I kunne læse om parkeringsforhold, toiletforhold, forplejning mm.

Start/målområde:

Start og målområdet er indtegnet på kortet der bliver tilsendt med løbsinformation.

  • 0900 Stævnepladsen åbner.
  • 1000 praktisk information om løbet.
  • 1020 første heat bliver sendt afsted. Efterfølgende heat sendes afsted med 2 min. mellemrum. Der er 5 hold i hvert heat.
  • 1300-1330 udtrækning af lodtrækningspræmier.

Tidsplanen kan variere fra løb til løb, afhængig af hvor mange deltagere der løber.

Parkering:

Der vil være fri parkering ved start/målområdet. Der vil være afskiltning til familieforhindringsløb, Junglerun og der vil være officials til at hjælpe med at finde på plads.

Toiletforhold:

Der er toiletter i tilknytning til start/målområdet og disse vil også være markeret med Junglerun og familieforhindringsløb.

Mad og drikke:

Vi sørger for en vand og en banan i målområdet. Derudover vil der være mulighed for at købe kaffe, pandekager og is, ved nogle små foodtrucks.

Ansvar:

Junglerun gør opmærksom på at deltagelse i løbet er på eget ansvar. Junglerun sørger for at der er officials på alle forhindringer og at der er førstehjælpsudstyr i målområdet. Junglerun påtager sig ligeledes ikke ansvar for værdigenstande der enten bortkommer eller bliver beskadiget.

Foto og film:

Junglerun vil under løbet tage billeder og film af deltagerne og forhindringerne. Disse film og fotos, vil efterfølgende blive lagt op på vores hjemmeside og blive brugt i fremtidige reklamer for løbet.

Heat:

Holdene bliver sendt af sted i heat af 5 hold ( 10 mand) så der ikke opstår for meget kø ved forhindringerne. Der er 2 min. Mellem hvert heat. I skal holde jer til når I gerne vil løbe. Der vil blive annonceret hvis et heat ikke er fyldt og man kan komme med.

Varmt tøj:

Sørg for at have lidt varmt tøj med når I kommer I mål, så I ikke kommer til at fryse efter I har været ude på ruten. Der vil være mulighed for at stille sine ting i startområdet.

Vi glæder os til at se jer.